Forældreråd

Slide One
Idestrup Privatskole - et godt sted at lære - et godt sted at være
Slide One
Slide One
Idestrup Privatskole - et godt sted at lære - et godt sted at være
Slide One
previous arrow
next arrow

Forældreråd

På Idestrup privatskole lægger vi vægt på et godt samarbejde mellem skole og hjem. Vi ønsker, at alle forældre tager aktivt del i arbejdet om den enkelte klasse og hele skolens liv og trivsel. Forældrerådet har en aktiv rolle for fællesskabet i klassen som understøttes af skolens værdier, især værdierne, fællesskab og ”vi taler med hinanden og ikke om hinanden”.

Forældrerådets rolle

Forældrerådet arbejder ud fra Idestrup Privatskoles værdigrundlag og sker altid i et tæt samarbejde med klassens lærere.

Forældrerådets formål er at styrke det sociale sammenhold og understøtte alle elevers sociale trivsel på Idestrup Privatskole. Derfor forventes det på IP, at man som forældre styrker fællesskabet ved at deltage i aktiviteterne. Det forventes at forældrerådet udviser social ansvarlighed.

Forældrerådets arbejde sker altid i samarbejde med klasselæreren og klasselæren har mulighed for at deltage i klassens arrangementer.

Forældrerådet og forældrerepræsentanter har ingen myndighed til at beskæftige sig med sager, der vedrører det enkelte barn og dets forældre. De er ej heller et mellemled mellem lærere og forældre vedr. dagligdagen i skolen. Således påtager forældrerepræsentanter sig ikke at løse eventuelle problemer opstået mellem den enkelte elev og skolen, eller problemer opstået elever imellem.  

Valg til forældrerådet:

Klassens forældrerepræsentanter vælges 1 gang om året på forældremødet i starten af skoleåret.

Der vælges forældreråd på alle årgange. Mindst 3, men gerne flere i hver klasse. Alle forældre opfordres til, at tage en tørn i løbet af deres barns skolegang. Forældrerådets repræsentanter meldes af klasselærer til skolens kontor.

Skolen indkalder alle klassers forældreråd til et årligt møde. Her opfordres til samarbejde, deling af gode ideer, det inkluderende fællesskab mm

Ideer til opgaver:

At arrangere sociale arrangementer på klassen gennem eks.

–         Skovture

–         Biografture

–         Spisning i det grønne

–         Eftermiddagskaffe og kage

–         Julearrangementer

–         Første skoledag

–         Sidste skoledag

–         Klassefest

At i samarbejde med klassens lærer drøfter fælles holdninger, som f.eks.

–         Fællesskab

–         Klassekasse – Når der er betalt til klassekasse, er det klassekassens penge.

–         Trivsel

–         Fødselsdage, herunder gaveniveau og afholdelse af fødselsdage

–         Fester

–         Alkohol

–         Lommepenge

–         Blå mandag

–         Sidste skoledag efter 9. klasse

At administrere klassekassen

At aftale dato for møder og arrangementer

At være opmærksomme på, at arrangementer ikke bliver for dyre – det er vigtigt at alle kan deltage.

At sørge for at de børn, hvis forældre ikke kan deltage i et arrangement, kan blive tilknyttet til en anden familie. Det er vigtigt, at alle børn kan deltage i klassens/ skolens arrangementer.

At medvirke til en god tone og etik på forældreintra – vi taler med hinanden og ikke om hinanden.

At sprede de gode historier fra IP.

HUSK: Alt forældrerådsarbejde sker i samarbejde med klasselæreren.

Facebook
Instagram

Facebook
Instagram
Idestrup Privatskole

Facebook